Error, no Advert ID set! Check your syntax!
Ny side 1

Aikido er tilgivelsens vej

Af Mark Jewkes

»The central point of Aikido is forgiving«. Dette udsagn stammer fra et interview med Nishio Sensei fra 1984. Det er udtalelser som denne der kan vække stor forundring hos budoka fra andre stilarter. Hvordan kan kampkunst teknikker være tilgivende og forsonende?

Et forholdsvis kendt koncept er »Katsujinken« – eller »det livsbevarende sværd«. Konceptet stammer fra en kendt samuraislægt, ved navn Yagyu, fra den japanske middelalder, og går ud på at vinde en konflikt uden at tage modstanderens liv. Men, hvordan kan det lade sig gøre? Forståelse for Aikidos principper kan ikke opnås gennem læsning (eller skrivning af artikler…), men skal opleves på egen krop. Men lad mig prøve på at give et bud: I Aikido indtager udøverne skiftevis to forskellige roller, nemlig »nage« (den som kaster/udfører teknikken) og »uke« (den som modtager teknikken – angriberen). Uke beslutter sig for at angribe hvorefter nage går angrebet i møde (irimi), og viser uke de åbninger der opstår gennem angrebet (atemi). I aikido er »irimi« eller indgangen til teknikken af afgørende betydning. Det gælder om at møde og acceptere angriberen, ikke om at vende sig bort fra, blokere eller frastøde ham. Derefter følger bevægelser som ofte vender angrebskraften, således at uke og nage i et kort øjeblik vender samme vej – det som før var modsat er blevet harmoniseret. Teknikken afsluttes som regel med et kast eller lås, som vel og mærke efterlader uke uden skader. I nogle af kasteteknikkerne overfører nage så megen bevægelsesenergi til uke, at denne gennem et rullefald rejser sig op og genindtager udgangspositionen fra før angrebs-intentionen – det ideelle billede på konfliktløsning.
Tanker om tilgivende konfliktløsning er ikke kun en japansk specialitet. Prøv at læse følgende: 

Efter angrebet »….forandres Forholdet; det bliver fra nu af ret aabenbart, at det er den Kjerlige, som er med i Striden; thi han kæmper ikke blot for, at det Gode maa blive i ham selv, men kæmper forsonligt for, at det Gode maatte seire i den Ukjerlige, eller han kæmper for at vinde den Overvundne. Forholdet mellem de Tvende er altsaa ikke mere et ligefremt Strids-Forhold, thi den Kjerlige kæmper paa Fjendens Side for hans Fordeel, han vil udkæmpe den Ukjerliges Sag til Seier«. Disse ord stammer fra Søren Kierkegaards afhandling »Kjerlighedens Gjerninger« fra 1847. Da jeg læste disse linier første gang tænkte jeg med det samme: Aikido! Det kan vel ikke udtrykkes smukkere, og man kan som dansk aikido-udøver være stolt over at træde i Kierkegaards fodspor!

Afslutningsvis vil jeg give endnu et citat, som jeg synes udtrykker aikidoens ånd på fornemste vis. Det stammer fra den tyske teolog og konfliktterapeut Anselm Grün. 
Aikido »….. vil anspore vor fantasi, så vi i vort samfund i dag kan indøve nye muligheder for samvær med hinanden, muligheder, som tjener til forsoning og ikke til splittelse. Det, der til syvende og sidst slår bro over kløfterne, er kærlighed til vore fjender. Det betyder ikke, at jeg skal lade enhver psykopat få sin vilje, når vedkommende misbruger børn seksuelt eller slår dem ihjel. Kærlighed til vore fjender består i slet ikke at antage det fjendskab, jeg møder, men gennemskue det. Fjendskab opstår ved projektion. Når en ikke kan acceptere noget hos sig selv, bliver det projekteret over på mig, og vedkommende kan så bekæmpe det ved at bekæmpe mig. Normalt er det sådan, at jeg overtager projektionen og sætter mig til modværge. Kærlighed til fjenden vægrer sig ved at spille med i disse projektionsmekanismer. Den anerkender ikke, at det andet menneske er en fjende, men ser i vedkommende et menneske, der er splittet i sig selv og derfor må sønderrive mig. Jeg har i høj grad lov til at beskytte mig for andre mennesker, som selv er syge og ønsker at krænke andre, men jeg betragter ikke den anden som fjende, men som et menneske, der har behov for hjælp for igen at komme i samklang med sig selv.« 
Også her udtrykker en person, som muligvis aldrig har praktiseret eller hørt om Aikido alligevel dennes ånd meget rammende. I vores tidsalder er der mange eksempler på hvordan hævn forlænger konflikter i en uendelighed. Forsoning og det at tilgive er hævn overlegen, idet det muliggør at vinde den overvundne, eller som Nishio Sensei har udtrykt det: Aikido handler også om at tage ansvar for modstanderen.

Denne artikel er udgivet af Danish Aikikai online – december 2004