(真武科育)
Et forsøg på tolkning af Nishio Sensei´s kalligrafi.
Af Mark Andrew Jewkes
At sammenfatte en given kunsts inderste læresætninger var og er en af japanske mestres meget brugte metode for at sikre sig overlevering af betydningsfulde dogmer. Digte og kalligrafier overlever i lang tid, og kan således af mestrenes elever blive brugt som kilde til inspiration. Således har også Nishio Sensei efterladt os den slags stof til eftertanke. I en del år forærede han kalligrafien Shin Bu Ka Iku til sine elever som en påmindelse om hvad aikido egentlig handler om. Kanji-tegnene kan oversættes som følger:
真: Shin = ægte, sand
武: Bu = som i Budo
科: Ka = disciplin, fag
育: Iku = opdrage, vokse
Sammenhængende kunne de fire tegn oversættes som: Sand Budo er opdragelse!
Som den gode og trofaste elev han var, blev Nishio Sensei inspireret til denne læresætning af nogle af O-Sensei´s sentenser.
I en forklaring af kalligrafiens betydning skrev han:
“O-sensei said that Aikido is the way of 萬有愛護（banyuaigo）,済世科育 (seiseikaiku), and to give an emanation of life energy to everything. 萬有愛護 is to love and protect everything in this world. 済世 means to save the world and make orders, 科育 means to correct things and to raise (educate) the people rightly, then I choose these words which were made by O-sensei.
In the martial art world, there is a word which is called 神武不殺（shinbufusatsu）. It means that excellent Budo doesn’t kill the people. It seems to be made or used by 山岡鉄舟 (Tesshu Yamaoka).
But in our Aikido world there is not such a low level of thought.
Real Budo (真武) is the way of 科育 (kaiku)” (*1).
Kalligrafien er ment som stof til eftertanke, og giver ikke umiddelbart en forklaring på hvordan dette ideal virkeliggøres.
*1) redigeret fra Leo Laursen´s udmærkede samling af Budo sentenser. http://home1.stofanet.dk/leo/budosayings.html,
Tilgivelse
Vi kan finde svar ved at se på andre kilder af Nishio Sensei. I bogen “Yurusu Budo” understreger han, at aikido er tilgivelsens Budo. I hver enkelt møde med modstanderen tilgives han op til flere gange i løbet af en teknik ved at påpege de åbninger der opstår ved at angribe (atemi), dog uden at drage fordel af åbningerne for at skade, men for at vise ham det forkerte i at angribe. Teknikken bliver således til en fysisk “samtale”, der spørger modstanderen: “..hvor er vi på vej hen? Er det det du vil?” og samtidigt tilbyder svaret: “Nej – vi bør forsones, gå samme vej mod en bedre løsning på vores konflikt”. Der er altså tale om vise modstanderen det meningsløse i konflikten og give ham mulighed for at grunde over sin fejltagelse.
Opdragelse af selvet!
Umiddelbart kunne det lyde, som om det er modstanderen der skal opdrages. Men hvem er modstanderen? I aikidotræningen bytter man roller mellem at være angriberen (uke) og den forsvarende (nage). Dvs., at vi altid både træner den tilgivendes og den angribendes roller. Gennem utallige gentagelser lærer kroppen det forkerte i aggression, samt hvordan aggressivitet mødes konstruktivt. Det er netop aikidoens særpræg at angriberen mødes positivt, ja ligesom “inviteres” i den forsvarendes sfære for at skabe et nyt og bedre forhold. Hvis man antager, at al erkendelse på en eller anden måde er kropslig funderet, dvs. at vi først forstår når vi i ordets bogstavelige forstand “begriber” det, medfører en sådan træning gradvist en indre overbevisning om, at vi bør påtage os et ansvar for en mere harmonisk verden både i ens personlige liv som i samfundet som helhed.
Sværdets rolle
I sin bog “Yurusu Budo” skriver Nishio Sensei:
“The sword of aikido is not for cutting. You can always cut. But to cut is to commit a sin. The sword of aikido is not used for such wrongdoing, but for helping one another to remove the impurities that are within us.”
Nishio Sensei kunne I lang tid holde foredrag om hvordan sværdet var blevet misbrugt til undertrykkelse og ødelæggelse af menneskeliv gennem den japanske historie. Han havde en kraftig overbevisning om, at sand budo bør rette op på disse fejl ved at transformere våbnene til værktøjer for fred. Hans teknikker lærer os at bruge både ken og jo på denne måde.
I disciplinerne ken- og jo-tebiki og ken-tai-ken/jo-tai-ken er våbnene instrumenter som leder (michibiki) angriberen og “…finally leaving behind conflict and clashing as you seek a unified direction.” På denne måde opdrages vi til en erkendelse af, at våbnene i sig selv kun er destruktiv hvis mennesker bruger dem destruktivt, og at vi kan vælge et alternativ som er bedre!
Aikido er shugyo!
Shugyo er et begreb som betyder noget i retning af “karakterbyggende træning”, altså en fysisk opdragelse med et formål om at forme personligheden. Aikido kan være shugyo, hvis det trænes med intensitet over længere tid. Træningen kan medføre smerte og udmattelse, hvilket dog ikke skader udøveren men netop hærder. Nishio Sensei må helt klart have haft dette i tankerne, når han forærede det jeg kalder “svedklude” til sine elever. Disse små håndklæder er forsynet med en opbyggelig kalligrafi og hans signatur. Når vi under træningen bruger (og har brug for!) disse håndklæder, kan vi næsten sanse Senseis glæde over vores træningsindsats.
Aikido er Shin Bu Ka Iku
Nishio Sensei har påvirket mange aikidoka gennem sin levetid, og har efterladt os et teknisk og filosofisk arv, som hvis det efterleves gør, at “Shin Bu Ka Iku” realiseres. Senseis kalligrafi er både udtryk for hans egen erkendelse samt hans opgave til os – at vi i vores træning bør stræbe efter primært at opdrage os selv til at blive mennesker med selverkendelse, som ikke skaber problemer for andre eller er destruktive, som værdsætter og respekterer andre mennesker – Sand Budo 真武 er 科育 dannelse af mennesker!
Denne artikel er udgivet af Danish Aikikai online – august 2007
